musl

Vidste du at… Muslingestolen relanceres

Vidste du at… Muslingestolen relanceres? Det er møbelkæden Paustian, der her i år 2016 har valgt at relancere designklassikeren fra 1944. Annonceringen skete d. 18/8 og de nye stole blev fremvist på det netop overståede NorthModern i Bella Center.

Muslingestolen er tegnet af møbelarkitekten Philip Arctander, der faktisk er dansker, til trods for at navnet ikke helt klinger sådan. Arctander tegnede som nævnt stolen helt tilbage i ’44, men stolen har måske aldrig været mere populær og eftertragtet end netop nu. Overpostrede lænestole og sofaer med tykke runde ben opnår tårnhøje priser på auktioner rundt omkring.

Skæbnen vil det, at Philip Arctanders barnebarn, Sofie, er gift med Ole Paustians søn, Morten, og det er der igennem at relanceringen nu er kommet i hus. Det er Morten Paustian, der har udarbejdet produktionstegninger på baggrund af stolens oprindelige design.

“Den dukkede først op sporadisk på auktioner omkring 2007. Priserne blev hele tiden højere for hver gang en ny kom, men dens ophav forblev et mysterium. Jeg begyndte at researche dens historie og fandt frem til, at den antageligvis var formgivet omkring 1942–43 og antagelig var blevet præsenteret ved åbningen af møbelbutikken Ny Form i København i 1944. Det var her linket til Philip Arctander blev opdaget. Den blev desuden solgt gennem firmaet Nordisk Stål & Møbelcentral i 1940’erne. Senere også udført på licens i Norge. I dag er stolen med dens lidt naive tidsløse form og gode siddekomfort blevet en international designklassiker, og har opnået stjernestatus på det internationale auktionsmarked. De originale vintage eksemplarer, der dukker op, er de seneste år blevet solgt på internationale auktioner for priser over 100.000 kr.”. Sådan udtaler Peter Kjelgaard fra Bruun Rasmussen på Paustians hjemmeside.

musl1musl4_2186979_pair-of-armchairs-designed-by-philip-arctander-den-1024x6825_2175335_armchair-designed-by-philip-arctander-denmark-1950-682x1024
(Muslingestolen i den de nye relancerede modeller og farver og den originale model fra år 1944)

Tryk på “Vidste du at”-tagget her under for at se flere indlæg i netop denne kategori her på bloggen.

Skriv et svar