cokohqwuiaa5jk4

Vidste du at… Sjælden Aalto på auktion

Vidste du at… Sjælden Aalto på auktion herhjemme i Danmark? Når Bruun Rasmussen i Bredgade, København, d. 7. og 8/12 åbner dørene op for årets største internationale designauktion, er det såmænd med et ret så sjældent værk af Alvar Aalto som ét af hovednumrene. Paimio hedder stolen, der er tegnet af Aalto helt tilbage i år 1931-32, og som betegnes som et af hans største og mest skelsættende møbeldesigns. Paimio-stolen er en skulptur i sig selv, og et godt billede på den organiske modernisme, som Aalto var en af grundlæggerne af. Stolen er ydermere et af resultaterne af hans ihærdige arbejde med at formbøje lamineret træ, som han i perioden 1924-29 arbejde en del med.
Paimio er faktisk også navnet på en by i Finland, hvortil Aalto tegnede et tuberkulosesanatorie. Det stod færdigbygget i 1932, og stolen her var altså tilegnet dertil. I dag er bygningen ombygget til et hospital.

Den skulpturelle stol er i øvrigt vurderet til 60.000-80.000 kr. Endvidere skal det nævnes at den store auktion derudover byder på sjældne og eftertragtede værker af bl.a. Axel Salto, Finn Juhl og Jonas Bohlin. Eftersynet op til auktionen starter i morgen, torsdag d. 24/11.

8399900_fullsizesanatorio-paimio-1929_ampliacion
(Paimio-stolen og tuberkulosesanatoriet. Begge tegnet af Alvar Aalto)

Tryk på “Vidste du at…”-tagget her under for at se flere blogindlæg i lige netop denne kategori herinde.

Skriv et svar