wegner bar

Vidste du at… Wegner havde tegnet et barskab

Barskabet, der hedder AT34, er langt fra at være blandt Wegners bedst kendte værker – men det er ikke desto mindre kræs for kendere og samlere og også meget eftertragtet. Til og med er dette barskab ret så sjældent og ganske bekosteligt når det af og til ses på auktion eller lign. i ind- og udland.

Hans J. Wegner tegnede barskabet i år 1956, og det er snedkermester Andreas Tuck, der i øvrigt var en af Wegners faste samarbejdspartnere fra slut 1940’erne og op igennem 50’erne, der stod for produktionen af det kubiske lille møbel, der endvidere ikke har været i produktion i mange år. Barskabet er udført i to forskellige træsorter; eg eller teak og så med ben af stål.

wegner bar1 b

Tryk på “Vidste du at…”-tagget her under for at se flere blogindlæg i netop denne kategori.

Skriv et svar