CH24 • Lånt fra Carl Hansen & Søn

Y-stolen – mere end bare en god stol

Hans Jørgensen Wegners (1914-2007) Y-stol fra 1949 var lige netop hvad producenten Carl Hansen & Søn eftersøgte, efter at have snuset til succesen af The Chair i både ind- og udland.

Fritz Hansen havde egentlig allerede i 1943 efterspurgt en stol med et kort, dampbukket ryglæn, som kunne erstatte efterspørgslen af Michael Thonets wienerstol fra ca. 1840, som regnes for, at være et af de største masseproduktionsgennembrud i møbelhistorien. I forhold til opgaveformuleringen blev denne opgave aldrig vellykket og Wegner havde i stedet skabt en dekorativ, patosfyldt stol: Y-stolen.

skitse_til_y-stol_stortbanner_web2
Original tegning af Wegner (1949)

Et ægte mesterværk
Med mere end 100 led i fabrikationen, er stolen ikke alene en sand fryd for øjet, men det er samtidig et ekstremt kompliceret møbel at kreere.

De fleste af processerne er manuelt arbejde og består blandt andet af lugten af træet, følelsen af svajet og den endelige slibning af træet, som tilsammen dikterer Wegners høje, strenge krav. Det tager intet mindre end en time alene, at fremstille det unikke flettede sæde af 120 meter papirgarn, som kun kan udføres i hånden, og kan holde op til 50 år. For at udarbejde og sammensætte stolens 14 dele (herunder sædet), bruges der hele 3 uger til det endelige produkt står færdigt.

Stolen der ikke vil dø
Trods over 60 år på bagen, er Wegners mesterværk mere kendt end nogensinde før i både Danmark og resten af verden. Hvordan kan det være vi ikke kan slippe dette møbel?
Det virker til, at stolen passer bedre ind i nutidens hjem end den tidligere har gjort, hvilket virkelig viser, hvor futuristisk Wegner har været i sin udtrykkelse. Dette møbel udkom altså i efterkrigsårene, hvor danskerne opbyggede et totalt ændret samfund med fokus på sikkerhedsbehov, fremfor selvaktualisering. Trods dette, blev Y-stolen nok Wegners mest solgte stol verden over, hvilket ikke siger så lidt.

Stolen blev oprindeligt lavet i eg og bøg, men fås i dag også i ask, kirsebær, valnød og en MIX udgave, som alle kan vælges farvet, olieret, sæbe- eller lakbehandlet.
Især de mørke træsorter er populære i Asien – og i særdeles Japan, som er stolens næststørste marked efter Danmark. For at imødekomme den japanske interesse har Fritz Hansen afdelinger flere end 50 steder på den japanske øbue, hvilket siger lidt om den stadig voksende interesse for dansk design.

Carl_Hansen_y-stol_topbanner

 

 

Skriv et svar