Tag-arkiv: VernerPanton

Verner Pantons legende univers

Verner Panton, der levede fra 1926-1998, er en af vort lands allerstørste og mest kendte møbelarkitekter. Manden der også både var modstandsmand og tidligt i sin karriere arbejde på Arne Jacobsens tegnestue, var noget af en outsider blandt møbelarkitekterne fra denne gyldne periode. Verner ville nemlig gå andre veje, både hvad angår farvevalg, formsprog og materialer. Hvor det ellers på dette tidspunkt var træ, læder og stål der var i højsæde blandt de andre store danske designere, så havde Verner en større kærlighed til arbejdet med materialer som plastik, glasfiber og behageligt stof.
Faktisk skilte han sig så meget ud, at han måtte forlade landet for at slå igennem. I 1963 sagde han farvel til Danmark og flyttede til Schweiz, da størstetallet af hans opgaver samt produktionen af hans møbler, også lå uden for det danske lands grænser.

Her i Danmark kender den bredde befolkning bedst Verner Panton for lamper såsom Panthella, Flowerpot, Globe og ikke mindst også Pantonstolen, der både ind- og udland er et sandt designikon. Verner var en intet mindre end en sand mester inden for det legende og farverige univers - og jeg vil her tage jer med på en tur igennem nogle af højtepunkterne fra en gloværdig karriere.

“Living Tower”, designet af Verner Panton 1969. Det kan vel nærmest betegnes som en kunstinstallation i form af et møbel. Fås i farverne rød, lilla, blå m.fl. og er betrukket med uld/stof.

panton8

“Phantom”, året for designet af Verner Panton er ukendt, men dette multi-møbel i plast kom først i produktion hos Innovation lige før Verners død i 1998. Møblet her kan vendes på forskellige måder og kan både bruges som stol og bord. Fås i forskellige farver.
panton4

“Pantonstolen”, designet af Verner Panton i 1960. Det er et af Pantons mest udbredte møbler. Først produceret hos Herman Miller og den dag i dag hos Vitra. Materialet er lakeret glasfiber og stolen fås i flere forskellige farver.
panton5

“Hjertestolen”, designet af Verner Panton i 1959 og produceret først af Plus-Linje og nu af Vitra. Dette er et af de mere sjældne værker af Verner Panton. Stålramme på stålfod betrukket med stof.
panton6

“Kræmmerhusstol” (Cone Chair K1), designet af Verner Panton i 1958 og produceret først af Plus-Linje og nu af Vitra. Fod af metal og selve stol af stål betrukket med stof eller læder. Dertilhørende skammel, barstole og ikke mindst også bord, ved navn “Kræmmerhusbord” fra 1958-1960, findes også. Bordet er dog ret sjældent.
panton7

“Moon Lamp”, designet af Verner Panton i 1960.
panton3

“Illumesa” lysbord/lampe, designet af Verner Panton i 1969/1970 og produceret hos Verpan. Fås i farverne rød, hvid og lilla. Bordet kan endda bruges udendørs på terrassen, så længe det er plusgrader.
panton9

 

Her ses Verner og Marianne Panton i lejlighed i Det Gule Pakhus, København.

panton2

Der findes i øvrigt private hjem og også museer/udstillinger i udlandet, hvor der er fuldt møbleret med Verner Panton. Det er et legende og til tider skørt univers. Det er dansk design i “børnehøjde”.

panton22222 panton11111

 

Klassiker: Panthella

Verner Pantons “Panthella” er og vil nok altid være intet mindre end en sand, sand klassiker. Trods materialet er i plastik og man derfor måske ville tro den ville falde udenfor her og der, så står den fortsat knivskarpt i en moderne indretning med dens karakteristiske form og den smukke og hyggelige lys som den giver.

Panthella’en er designet i 1970/71 og blev oprindeligt produceret i mange farver, som vi så godt kender Verner Panton for - men den dag i dag laves kun den klassiske hvide model. Det er Louis Poulsen der står for produktionen og lampen koster en god håndfuld tusinde kroner - men det er dog en relativ billig designerlampe at få fingrene i, hvis man som jeg køber brugt. Panthella findes som billederne viser både standerlampe og bordlampe.

Sørg dog for at kigge efter om den er knækket inde under skærmen oppe ved skærmen omkring fatningen, og om dens originale sølvfarvede “dut” sidder på toppen skærmen. Foden er guldnet med tiden på de fleste af de ældre lamper.

1 2 3

Tryk på “Klassiker”-tagget for at se flere gennemgange af sande klassikere.

 

En evig klassiker!