Christiansborg-Ringkrone

Arkitekten Vilhelm Lauritzen er én af de vigtigste at nævne, når vi taler om dansk design og arkitekturs betydning i perioden fra fra 1930’erne og op igennem ’40’erne. Et af hans mest storslåede og ikke mindst mest iøjnefaldende værker er denne lysekrone ved navn Christiansborg-Ringkrone, som Lauritzen tegnede tilbage i år 1951. Som det var tilfældet med alle Lauritzens lamper, så var det hos Louis Poulsen, at den blev fremstillet. Ringkronen, der i øvrigt var en slags videreudvikling af en tilsvarende krone til Radiohuset fra 1941, var et led en i en designproces, der udmundede i endnu en stor lampe – nemlig lysekronen som Vilhelm Lauritzen fremme i år 1960 tegnede til den danske ambassade i Washington, D.C.

Lampen hedder som den hedder, af den ganske simple årsag, at det var til netop regeringsbygningens indretning at Vilhelm Lauritzen tegnede lysekronen – og hvorfra den forsat den dag i dag hænger fra loftet flere steder i forskellige størrelser. Lampen, hvor selve ringkronen findes fremstillet i både messing og forniklet messing, og med selve lampehovederne af opalglas, findes i fem forskellige størrelser; med 3, 5, 7, 12 og sågar med ikke mindre end 24 lampehoveder. Den sidstnævnte er i sagens natur den mest specielle, yderst sjælden – for ikke at nævne at den også er temmelig stor.

(Billedet øverst er fra schalling.se)

Tryk på Klassiker-tagget lige her nedenfor for at se flere indlæg i netop denne kategori her på bloggen.

Skriv et svar