Hvad skal der hænge på væggen? Det er et godt spørgsmål, og et spørgsmål der godt kan give problemer, når man prøver at fuldføre indretningen om det så end er i hjemmet, på kontoret eller andetsteds. Vi giver jer her en lille guide i moderne dansk kunst til væggen.
HuskMitNavn har for længst slået sit navn fast på den danske og også internationale kunstscene med hans karakteristiske farverige tegninger og figurer. Unikaer og andre store værker kan koste rigtig mange penge, men små værker og også nummererede prints er til at få fat på - f.eks. hos limitedworks.com

Mikas Emil er et nyt, men ikke desto mindre allerede meget lovende og fremadstormende navn på den danske kunstscene. Den unge københavner kombinerer traditionel tegning med moderne teknologi i nogle af hans fantastiske værker. Se mere på mikasemil.com.

Mormor er navnet på en anden ung spændende kunster. Se mere til hans mange værker på mormorandme.com og husk også at læse Skandinaviskdesign.dk’s interview med netop Mormor lige her: http://skandinaviskdesign.dk/interview-med-kunstneren-mormor/

Oh So Fine er et københavnsk firma af Mette Bonavent. Sjove tegninger, men hvor det specielt er værket “Fernanda”, der efter min mening er ret så spændende. Værket er et par år gammelt og kun trykt i et begrænset antal - men altså fortsat til salg på ohsofine.dk

Leif Sylvester kender de fleste nok fortsat bedst for sin skuespillerkarriere og medvirken i bl.a. Tv-serien Taxa - men han har for længst også slået sit navn fast som succesfuld og anerkendt maler. Naive, men alligevel sikre penselstrøg og en nærmest barnagtig tilgang. Der er fuld tryk på humoren, og jeg elsker det!
