Stort set alle Poul Henningsens lampedesigns er populære og eftertragtede - men helt specielt eftertragtede er de tidlige modeller af 3½/2, 4/3 og 3/2 - når vi taler om PH’s bordlamper vel at mærke. Fra midt 1920’erne, nærmere betegnet 1926, hvis jeg husker rigtigt, og så op igennem 1930’erne og 1940’erne, er hvad vi i dag kalder de tidlige modeller inden for Poul Henningsens lampedesigns.
Bemalede lampeskærme, lampeskærme i kobber, fod og stang i bruneret messing, fatningshus i bakelit m.m. - ja, forskellen på disse vintagelamper og så de “nyere” af slagsen fra 50- og 60’erne er til at få øje på. Endvidere skal det nævnes at de tidlige modeller her er mærket “PH lamp patented” eller “Pat. Appl.”, alt efter lampens alder og materiale.
Her på Skandinaviskdesign.dk synes vi de tidlige modeller af Poul Henningsens bordlamper er intet mindre end vidunderligt smukke. Her får i et billedgalleri med modeller af tidlige udgaver, der altså i dag er rigtig mange penge værd.












