Vidste du at… Pagode-sofaen relanceres her i 2017? Ægteparret og arkitektparret Tove og Edvard Kindt-Larsen designede tilbage i år 1956 deres Pagode-sofa, som altså nu bringes tilbage i live. Det er producenten Brdr. Petersens Polstermøbelfabrik, der med forventet produktionsstart her medio 2017, der altså relancerer sofaen på ny. Den kan dog allerede nu forudbestilles. Sofaen vil være tilgængelig i tre forskellige træsorter; teak, eg og valnød - og flere forskellige stofvarianter.
Trods relanceringen vil det i sagens natur dog være de oprindelige sofaer fra tilbage fra 50’erne, der vil være mest eftertragtede, når de en sjælden gang i mellem udbydes.
Sofaen er som nævnt designet tilbage i ’56 - en periode, hvor Tove- og Edvard Kindt-Larsen var meget aktuelle. Det var den anerkendte møbelsnedker Thorald Madsen, der fremstillede de oprindelige udgaver af sofaen, hvor den dengang, i modsætningen til nu, også blev fremstillet betrukket med læder. Et meget moderne udtryk, hvor de karakteristiske lave, nærmest flade armlæn og de smukke V-formede ben, får sofaen til et virke meget let og elegant i dens formsprog.
Pagode-sofaen var ydermere en del af Kindt-Larsens kollektion på ”Den Permanente Udstilling for Dansk Kunsthåndværk og Kunstindustri” i København i slutningen af 50’erne. Dog opnåede sofaen aldrig samme status som eks. deres velkendte Kaminstol og den ikoniske taburet, der begge også blev fremstillet hos samme snedkermester.
Tryk på “Vidste du at…”-tagget her nedenfor for at se flere indlæg i netop denne kategori her på bloggen.


