perhabs coolest chair ever, wright auction

Paimio

Det skal nu handle om en af de for mig mest spændende stole, som den skandinaviske designarv har at byde på. Vi skal have fat i et af de helt, helt tunge navne, nemlig den finske møbel- og bygningsarkitekt Alvar Aalto, der helt tilbage i år 1931/32 tegnede denne stol, der er bedst kendt under betegnelsen Paimio-stolen. Stolen er udført i formbøjet og lamineret træ – en arbejdsteknik Aalto i dag er verdenskendt for, og som han arbejdede ihærdigt med at perfekture og udvikle i årene 1924-29. Den skulpturelle Paimio-stol anses den dag i dag, ikke alene som ét af Aalto største og mest skelsættende designs, men ligeså som et af de klareste højdepunkter fra modernismens indtog i skandinavisk møbeldesign, hvilket netop Alvar Aalto selv var en af grundlæggerne af, og hvor også enkelte danske arkitekter og deres kreationer kan nævnes.

Paimio-stolen tegnede Alvar Aalto specifikt til et tuberkulosenatorie, der var beliggende i byen Paimio i Finland. Deraf navnet på stolen. Senatoriet var Aalto endvidere også arkitekten bag, og det stod færdigbygget tilbage i år 1932. Den verdenskendte bygning, hvortil Aalto også tegnede en række andre møbler, senge m.v., er i dag omdannet til et hospital.

(Billedet øverst er fra wright20.com)

Tryk på “Klassiker”-tagget lige her nedenfor for at se flere indlæg i netop denne serie her på bloggen.

Skriv et svar